Studentermedhjælper med fremmedsproglige kompetencer
Om Systime
Systime er en førende udgiver af digitale læremidler til ungdomsuddannelserne. Vi arbejder med at udvikle innovative og brugervenlige løsninger, der understøtter undervisning og læring i en digital tidsalder.
Om stillingen
Vi søger en engageret studentermedhjælper med stærke fremmedsproglige kompetencer indenfor engelsk, spansk og/eller fransk til at understøtte vores arbejde med digitale læremidler.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Indsætte quizzer i vores iBøger og sikre korrekt opsætning af disse
- Korrekturlæsning og sproglig kvalitetssikring af digitale læremidler indenfor fremmedsprog
- Let redigering og opsætning i typo3
Vi forventer, at du:
Er i gang med en videregående uddannelse inden for fremmedsprog (engelsk, spansk, fransk)
- Har en skarp sproglig sans - både grammatisk og strukturelt og har øje for detaljer
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
- Har interesse for digitale medier og læring
Vi tilbyder:
- Et spændende studiejob med faglig udvikling
- Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie
- Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger
Opstart: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Aarhus C
Ansættelsesform: Deltid (ca. 10-15 timer pr. uge)
Om Gyldendal
Gyldendal består af to store forlagsenheder: Gyldendal Forlag, som udgiver litteratur til det almene bogmarked, og Gyldendal Uddannelse, som udvikler undervisningsmaterialer til alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Dertil har vi datterselskaberne MentorDanmark og MentorNorge, som leverer lektiehjælp til familier i Danmark og Norge, det Malmø-baserede digital-first forlag Gyldendal Astra, der udgiver i fem lande, Skoledu, som laver digitale læremidler til matematikundervisningen, børnebogsforlaget Alvilda og Konfront, der arbejder med trivsel, mental sundhed og inklusion i grundskolen.
Vores formål er at oplyse, inspirere og underholde gennem litteratur og læremidler. Vi tilbyder en dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor kvalitet er en rettesnor for alt, vi gør. Du får engagerede kollegaer, som sætter en stor ære i deres arbejde.
Vi har hovedsæde i de historiske bygninger i Klareboderne i indre København, hvor vi er ca. 425 medarbejdere. I Gyldendal-gruppen er vi omkring 500 kollegaer, der hver dag bidrager til vores fælles mål om at oplyse, inspirere og underholde.
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Louise Holm Pedersen
Læremiddeldesigner
Kan kontaktes på: 86203168 / lhp@systime.dk
Område: Gyldendal Uddannelse