Læremiddelkonsulent med flair for formidling søges til at dække Jylland/Fyn

Får du energi af at skabe og vedligeholde kunderelationer? Brænder du for uddannelse og læring? Og vil du være med til at udbrede vores materialer til grundskoler? Så er du måske vores nye kollega.

Gyldendal Uddannelse er Danmarks største udgiver af læremidler i alt fra børnehave til videregående uddannelser. Det er salgsafdelingens opgave at skabe og optimere salg, udbrede kendskabet til og brugen af vores materialer og servicere kunder på bedste vis for at sikre, at Gyldendal vælges som den foretrukne samarbejdspartner.

Vi søger derfor en udadvendt, relationsskabende og engageret kollega til at udbrede kendskabet til og afholde kurser i Gyldendals læremidler.

Som læremiddelkonsulent vil dine kunder/kursister typisk være lærere og vejledere på grundskolen. Du bliver en del af et engageret salgsteam på 12 medarbejdere, hvoraf 8 af dem befinder sig i København og de øvrige 4 i Jylland. Dit geografiske arbejdsområde vil primært være i Jylland og på Fyn. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Århus, men der er mulighed for hjemmearbejdsplads afhængig af din bopæl. Mødedage i København vil forekomme.

Dine arbejdsopgaver
En arbejdsuge vil veksle mellem kontorarbejde og planlægning, afholdelse af kurser og workshops, samt deltagelse på messer og konferencer - alt sammen rundt omkring i Jylland og på Fyn.

Du får ansvaret for, at: 

  • løfte implementeringsopgaven og sikre en stigende udbredelse af vores læremidler på grundskolerne
  • afholde inspirerende kurser og workshops om vores læremidler med inddragelse af kursisterne
  • håndtere og analysere brugernes forbrugsdata og derigennem hjælpe kunderne med at få mest muligt ud af deres abonnementer
  • være opsøgende og selv booke kurser på skolerne og i kommunale vejledernetværk - fysisk eller online

Du er en mulig kandidat, hvis...
Det er vigtigt, at du har et stort kendskab til skoleverdenen, gerne med en lærerbaggrund, og at du har lyst til at arbejde med formidling og implementering af læremidler på tværs af alle fag.

Som læremiddelkonsulent skal du kunne komme rundt i landet, så du har brug for kørekort (B), egen bil og lyst til at bruge den i jobbet.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Har masser af drive og gennemslagskraft
  • Er typen, som både bliver drevet af at være en del af et team, men samtidig trives på egen hånd
  • Er fleksibel og kan administrere og tilrettelægge din egen tid

Derfor skal du vælge os
Hos os får du et job med stor indflydelse i et dynamisk og uformelt miljø, hvor du vil arbejde sammen med de bedste og dygtigste kollegaer i branchen. I rollen som læremiddelkonsulent er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt stor frihed til at skabe resultater og præge udførelsen af kurserne.
 
Interesseret?
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte markedskonsulent Rasmus Bach på 4145 2727 eller e-mail: GURBA@gyldendal.dk

Din ansøgning
Send din ansøgning via linket nedenfor. Vi gennemgår ansøgningerne og holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Gyldendal
Gyldendal består af to store forlagsenheder Gyldendal Forlag, som udgiver litteratur til det almene bogmarked, og Gyldendal Uddannelse, som udvikler undervisningsmaterialer til alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Dertil har vi datterselskaberne MentorDanmark og MentorNorge, som leverer lektiehjælp til familier i Danmark og Norge, og det svenske lydbogsforlag Word Audio Publishing International (WAPI).

Vores formål er at oplyse, inspirere og underholde gennem litteratur og læremidler. Vi tilbyder en dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor kvalitet er en rettesnor for alt, vi gør. Du får engagerede kollegaer, som sætter en stor ære i deres arbejde.

Vi har hovedsæde i de historiske bygninger i Klareboderne i indre København, hvor vi er ca. 425 medarbejdere. I Gyldendal-gruppen er vi omkring 500 kollegaer, der hver dag bidrager til vores fælles mål om at oplyse, inspirere og underholde.
Frist:
Kontaktperson:
Rasmus Bach Markedskonsulent
Kan kontaktes på: 4145 2727
Område: Salg
Gyldendal A/S
Klareboderne 3, DK-1115 København K
CVR NR: 58 20 01 15