Servicemedarbejder til Gyldendals Drift- og Servicecenter

Er du praktisk anlagt, ikke bange for at tage fat – og har du hænderne godt skruet på? Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores Drift- og Servicecenter.

Vi leder efter en servicemedarbejder, der både kan yde god service og tage fat, når der skal løftes, monteres og ordnes praktiske opgaver. Du bliver en vigtig del af vores team, hvor vi sørger for, at Gyldendals faciliteter spiller – både til hverdag og ved særlige arrangementer.

Et job med alsidige – og til tider fysisk krævende – opgaver

Hos os får du en varieret hverdag med mange forskellige typer opgaver. Nogle dage er der stille og roligt, andre dage er der fuld fart på – og indimellem fysisk arbejde, der kræver, at du er klar til at tage fat.

Du vil bl.a.:

  • Skrue hylder, whiteboards, billeder og andet op på vægge
  • Hjælpe ved interne flytninger og tunge løft
  • Hente og fordele post og aviser
  • Løse praktiske opgaver, store som små, når de opstår
  • Forberede og rydde op efter bogreceptioner, kurser og events
  • Sørge for, at huset og kælderarealerne altid fremstår pæne og klar til brug

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen. Mandag–torsdag kl. 8–16 og fredag kl. 8–15.30.
Et par gange om året klargøres events eller messer, som kan ligge uden for almindelig arbejdstid.

Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du har hænderne skruet rigtigt på og har lyst til at tage ejerskab for dine opgaver. Du behøver ikke have en bestemt uddannelse – det vigtigste er, at du er pålidelig, ansvarsbevidst og praktisk stærk.

Vi forestiller os, at du:

  • Er mødestabil
  • Har erfaring med mindre håndværksopgaver og fysisk arbejde
  • Er selvkørende og trives med at tage ansvar
  • Er serviceminded og hjælpsom
  • Har en god ordenssans og kan holde overblik
  • Kan kommunikere klart og præcist
  • Har kørekort (B) og kan finde rundt i MS Office

Hvad kan du glæde dig til?
Du bliver en del af et lille, engageret team, hvor vi løfter i flok – og også husker at have det sjovt undervejs. Hos os er der plads til både forskellighed, initiativ og et spil dart i pausen.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og meningsfuld arbejdsdag
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Sociale arrangementer som fredagsbarer, sommerfester og julefrokoster
  • Et arbejdsmiljø med høj grad af tillid og samarbejde

I teamet er vi i dag en Drift- og Serviceleder, en driftsansvarlig samt dygtige kollegaer med forskellige opgaver – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.

Lyder det som noget for dig?
Du skal ikke skrive en ansøgning, men blot sende os dit CV og svar på fire relevante spørgsmål.
Vi tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Gyldendal
Gyldendal består af to store forlagsenheder: Gyldendal Forlag, som udgiver litteratur til det almene bogmarked, og Gyldendal Uddannelse, som udvikler undervisningsmaterialer til alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Dertil har vi datterselskaberne MentorDanmark og MentorNorge, som leverer lektiehjælp til familier i Danmark og Norge, det Malmø-baserede digital-first forlag Gyldendal Astra, der udgiver i fem lande, Skoledu, som laver digitale læremidler til matematikundervisningen, børnebogsforlaget Alvilda og Konfront, der arbejder med trivsel, mental sundhed og inklusion i grundskolen.

Vores formål er at oplyse, inspirere og underholde gennem litteratur og læremidler. Vi tilbyder en dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor kvalitet er en rettesnor for alt, vi gør. Du får engagerede kollegaer, som sætter en stor ære i deres arbejde.

Vi har hovedsæde i de historiske bygninger i Klareboderne i indre København, hvor vi er ca. 425 medarbejdere. I Gyldendal-gruppen er vi omkring 500 kollegaer, der hver dag bidrager til vores fælles mål om at oplyse, inspirere og underholde.
Frist: Snarest muligt
Kontaktperson: Mette Rømer Simonsen, Drift & Serviceleder
Kan kontaktes på: mams@gyldendal.dk
Gyldendal A/S
Klareboderne 3, DK-1115 København K
CVR NR: 58 20 01 15