Redaktør i Gyldendal Genudgivelser

Vil du være med til at videreudvikle den visuelle streg og skabe de stærkeste omslagsdesign hos Danmarks ældste og største forlag? Tænker du visuelt og kan du omsætte dine ideer til den smukkeste klassiker eller den næste store slægtsroman? Brænder du for litteratur, og har du fingeren på pulsen ift. tidens kulturelle tendenser? Så er du måske Gyldendal Genudgivelsers nye redaktør.

I Gyldendal Genudgivelser vil du blive en del af en lille redaktion forankret i den kommercielle afdeling i huset. Vi arbejder med genudgivelse af både skønlitterære, fag- og børnebøger i tæt kontakt med markedet og i samarbejde med den interne salgs- og marketingafdeling, de andre redaktioner i huset og eksterne samarbejdspartnere.

DIN ROLLE SOM REDAKTØR

Som redaktør i Gyldendal Genudgivelser bistår du redaktionschefen og det øvrige team med at sammensætte et stærkt, aktuelt og læservendt program. Din primære funktion bliver projektstyring og udvikling af vores genudgivelsesprogram – der består af alt fra smukke klassikerudgaver til mere konceptbårne bogserier. Du vil få en vigtig funktion i udviklingen af både omslagsdesign til genudgivelsesprogrammet og de øvrige redaktioners titler. Herigennem vil du være i tæt kontakt med både forfattere, dine kolleger på tværs af huset og eksterne samarbejdspartnere såsom grafiske designere og designbureauer.

DU ER EN MULIG KANDIDAT, HVIS DU …

  • har et indgående kendskab til litteratur, både dansk og oversat.
  • har erfaring fra forlagsbranchen, mediebranchen eller anden relevant branche.
  • har erfaring med korrekturlæsning, tekstproduktion- og redigering.
  • kan demonstrere din erfaring (eller forståelse) for det visuelle arbejde med at pakke bøger ind på tværs af genrer og med forskellige målgrupper for øje.
  • har en relevant faglig baggrund, f.eks. et sprog-, litteratur- eller mediefag.
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med grafisk arbejde, og ved hvordan man gebærder sig i programmer som InDesign, Photoshop og Illustrator.

VI LÆGGER VÆGT PÅ, AT DU …
  • brænder for at udvikle stærke visuelle identiteter på et højt internationalt niveau, der udfordrer, står knivskarpt, og tager højde for tendenser, målgrupper, genretræk mm.
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk samt formår at håndtere flere opgaver på én gang uden at miste fokus på detaljerne.
  • har forretningssans, et internationalt udsyn og løbende holder dig opdateret på relevante tendenser.
  • naturligt genererer nye ideer og koncepter med blik for aktualitet.
  • har gode skriftlige egenskaber og en stærk sans for såvel fortællinger som sproglige konstruktioner.
  • bliver høj på litteratur og kan ligge søvnløs indtil du finder ideen til din yndlingsklassikers nye omslagsdesign, som du kan diskutere med dine kolleger næste dag!


DERFOR SKAL DU SØGE …

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor opgaverne hele tiden udvikler sig, og hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på, hvordan disse løses bedst. Vi brænder for den gode læseoplevelse, og har et kreativt og levende arbejdsmiljø, hvor passion, ambition og rummelighed er vores kerneværdier.

  • Du får mulighed for at samarbejde med nogle af de absolut bedste i branchen - både i form af kollegaer og forfattere.
  • Du får mulighed for at påvirke, hvordan Gyldendal forbliver lige så relevant nu, som vi har været det i 250 år.


INTERESSERET?

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 2. august eller tidligere om muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Asta Østergaard Thomsen på mail: srath@gyldendal.dk.

Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning – hellere i dag end i morgen.

Ansøg
Del i dit netværk

Om Gyldendal
Gyldendal blev grundlagt i 1770 og er dermed landets ældste og største forlag. Gyldendal A/S tæller også datterselskaberne MentorDanmark, MentorNorge (Norge), Word Audio Publishing (Sverige), Chapter og Publizon.
I Gyldendal får du en alsidig og kreativ arbejdsplads med mange forskellige medarbejderprofiler. Det fælles kendetegn på tværs af organisationen er en høj grad af arbejdsrelateret stolthed såvel som indlevelse og engagement i arbejdet samt en menneskeorienteret tilgang – og sidst men ikke mindst en stor kærlighed til bøger.
Du får din daglige gang i Klareboderne i indre København i Gyldendals historiske lokaler, som huser ca. 380 medarbejdere. I hele koncernen er vi omkring 600 ansatte.
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Asta Østergaard Redaktør
Kan kontaktes på: srath@gyldendal.dk
Område: Gyldendal Forlag
Gyldendal A/S
Klareboderne 3, DK-1115 København K
CVR NR: 58 20 01 15
Powered by Emply