Dygtig projektleder søges til større IT-projekter i Gyldendal

Vi mangler din projektleder-hjælp, og vi har gjort det nemt at søge stillingen, ved at droppe kravet om ansøgning. Vi har en perlerække af spændende og større projekter, vi skal løse over den kommende årrække. De bærer alle præg af at spille en væsentlig rolle ift. vores forlagsforretning, have en anseelig IT-mæssig kompleksitet samt have effekt på mange funktioner i Gyldendal.  

Du har stået knædybt i grøfterne og gået de mil der gør, at du kan løfte IT projekter af en vis størrelse og kompleksitet. Vi har i skrivende stund disse projekter i kikkerten:  

  • Vi skal opgradere vores ERP fra AX2012 til Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations (365FO) 
  • Når det er gennemført, skal vi konsolidere andre ERP’er vi har i 365FO 
  • Når det er gennemført, skal vi have kigget på vores forlagsunderstøttende systemer (PIM, DAM, Royalty osv.) 

Når du har hjulpet os sikkert igennem disse projekter, så har du allerede været igennem 3-5 MUS-samtaler, og vi har justeret vores projektportefølje en del gange.  

Hvis dette kunne lyde interessant, så har vi meget at tilbyde dig på Danmarks største, ældste og bedste forlag.  

Du bliver ansat i Datateamet i IT. Her får du 8 andre IT-kollegaer og 2 Økonomi-kollegaer, som alle arbejder i et agilt scrum setup. Vi holder af denne metode og arbejder løbende med at forfine den. Du vil de første par år primært have fokus på ERP og arbejde tæt sammen med de to ERP-kollegaer i datateamet, samt en masse kollegaer fra økonomi. Datateamet er ansvarlig for vores ERP, CRM, Datawarehouse, Business Intelligence, Royaltysystem og RPA-robotter, så vi favner bredt, men går til opgaverne med stort engagement i både drift og udvikling. 

Primære opgaver: Projektledelse af større IT-projekter 

Med din projektleder-værktøjskasse leder du os i udgangspunktet sikkert igennem implementeringen af nyt ERP. Du mestrer projektstyring, økonomistyring, risikohåndtering, afklaring af afhængigheder, styregruppeafrapportering osv. Du er vant til at håndtere interessenter på mange niveauer og have eksterne konsulenter som en del af dine projekter. 

Det er en fordel, hvis du kender forlagssektoren, men hvad du ikke ved hjælper vi dig med. Det er også en fordel, hvis du tidligere har været en del af en ERP implementering/opgradering. 

Kvalifikationer: 

  • Du har en relevant baggrund med dokumenteret erfaring med projektledelse 
  • Du er dygtig til at sikre og holde styr på hvem, hvad, hvornår og hvorfor samt sikre at alle interessenter har forstået disse præmisser 
  • Du er vant til at håndtere mange interessenter samt konsulenter 
  • Du har en høj skriftlighed, så du hjælper med at sikre, at vi ikke kun snakker om ting, men også får dem skrevet ned  
  • Du har erfaring med samarbejde mellem IT- og økonomiafdelinger 
  • Du har erfaring med at arbejde i Azure DevOps (eller lignende) 

Vi tilbyder  

  • Løn og vilkår efter kvalifikationer 
  • En fantastisk karrieremulighed  
  • Arbejde i en organisation i forandring  
  • Et positivt og travlt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og verdens bedste kolleger  
  • Spændende og åben arbejdsplads med frihed under ansvar  
  • Attraktiv kantineordning, pensionsordning og helbredssikring   
  • Personaleforening, kunstklub, vinklub, kondiklub, strikkeklub og det hænder også, at vi inviterer til brætspilsaften  

Interesseret?  
Hvis stillingen lyder attraktiv for dig, har vi gjort det let at søge den, vi har nemlig droppet ansøgningen. Send dit CV og svar på 4 projektlederrelevante spørgsmål. Har du spørgsmål, så skriv eller ring til din nye chef Thomas Clausen på 21370781 eller tc@g.dk. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Gyldendal
Gyldendal blev grundlagt i 1770 og er dermed landets ældste og største forlag. Gyldendal A/S tæller også datterselskaberne MentorDanmark, MentorNorge (Norge) og Word Audio Publishing (Sverige).
I Gyldendal får du en alsidig og kreativ arbejdsplads med mange forskellige medarbejderprofiler. Det fælles kendetegn på tværs af organisationen er en høj grad af arbejdsrelateret stolthed såvel som indlevelse og engagement i arbejdet samt en menneskeorienteret tilgang – og sidst men ikke mindst en stor kærlighed til bøger.
I hele Gyldendal-koncernen er vi omkring 600 ansatte.
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson: Thomas Clausen
Kan kontaktes på: 21370781 eller tc@g.dk
Jobområde: IT
Stillingstype: Fuldtid
Gyldendal A/S
Klareboderne 3, DK-1115 København K
CVR NR: 58 20 01 15